BEHANDLING.


    Foto, Nina Lemvigh-müller
Hvad er sundhed ?

Det etablerede sundhedssystem definerer sundhed som fravær af sygdom  ( i praksis, fravær af symptomer).

Men sundhed er vel mere end det, sundhed handler også om at du har det godt med dig selv, med dine omgivelser, din familie, dit arbejde, at du sover godt om natten og vågner frisk og udhvilet.

Derfor kan det være en overvejelse værd at kontakte mig hvis du gennem en tid har følt dig træt og energiforladt, haft ondt, været ked af det, eller på anden måde ikke synes, du føler dig sund og at du selv har svært ved at gøre noget ved det.

Behandlingen foregår ud fra et holistisk menneskesyn og begynder med oprettelse af en journal, hvor vi gennem en dialog, prøver at belyse det aktuelle problem samt årsagen til dets opståen.

Årsagen til fysiske problemer er ofte af strukturel, biokemisk eller psykiske karakter, så vi vil komme ind på bla. kostvaner, medicinbrug, livsstil og andre relevante områder.


    Foto, Nina Lemvigh-müller

Den menneskelige organisme er en vidunderlig indretning, der er i stand til at hele enhver skade og sygdom den udsættes for. 

Dette kræver dog visse forudsætninger, som f.eks. de rette byggematerialer.

Derfor er det vigtigt at finde årsagen, til skaden eller sygdommens opståen, dette kan være vanskeligt og ofte vil det kun være muligt at pejle sig til nogle mulige områder, hvor noget er i ubalance.

I praksis viser det sig dog ofte, at så snart en behandling er påbegyndt, reagerer organismen med fingerpeg om behandlingen går i den rigtige retning.

Så, som hovedregel kan alt behandles, resultatet afhænger af i hvor høj grad behandler og patient er i stand til at samarbejde.